Pølsebrød (start 1½ time før brug)

En hotdog i hjemmelavet brød
En hotdog i hjemmelavet brød

Hjemmebagte pølsebrød, smager bedre og koster en brøkdel af dem du køber i supermarkedet. desuden tager det ikke lang tid at lave.

til 16-20 pølsebrød bruges flg:

50 g. gær
5 dl. vand (lunkent)
1 sp.ske sukker
1 teske salt
2 sp.ske Oliven olie
ca. 750 gr. hvede mel.

Gæren smuldres i en skål, vand, olie, sukker og salt hældes i og det røres godt ud, jeg bruger en gaffel, melen hældes i imens der røres rundt og man fortsætter indtil dejen bliver så fast at man må hive gaflen op og fortsætte med hænderne, fortsæt med at ælte dejen og tilsæt den sidste del af melet imens du føler på konsistensen, dejen skal ikke være klistret mere men næsten selv gå af fingrene.

Læg et klæde over skålen med dejen og lad den stå i ca. 10 min.

Kom lidt mel på bord og hænder og tag dejen ud af skålen og slå den let sammen igen, del den op i ca. 16-20 lige store stykker (øjemål) og rul hvert stykke ud til en pølse på ca. 15 cm.

Læg dejstykkerne i en bradepande med bagepapir i bunden, læg dem med lidt luft imellem og læg klædet over igen, lad dem hæve i ca. 45 min.

Tænd ovnen så den er ca. 250° / 215° varmluftovn.

Når brødene er hævede sættes de i den varme ovn og bages i ca. 13-15 min.

Skal brødene bruges senere på grillen bager jeg dem i 13 min. da de får det sidste i grillen.

Skal de bruges med det samme skal de nok have 15 min.

Men tag et af dem og smag ellers ved du ikke om det er klar, de skal ikke være tørre og hårde jo.

Jeg laver ofte en lille portion dej som passer i vores lille bradepande, her laver jeg brødene lidt større da mine drenge gerne vil have en hotdog hvor hele pølsen er skjult i brødet.

pølsebrød dej
Den hævede dej, har stået 45 min. og er klar til at komme i ovnen. 215° varmluft.
Klar til at spise
Færdig bagte brød, kommer på grillen i aften.