Pizza (1½ time fra start til færdigret)

Hjemmelavet pizza er faktisk rimeligt nemt, men tager selvfølgelig længere tid end at hente den i det lokale pizzeria. til gengæld bliver smagen ofte bedre, det afhænger selvfølgelig af dine evner og dit lokale pizzeria.

I min verden er Pizza Italiensk, og desværre er langt hovedparten af pizza bagerne ikke Italienere, hakket skinkekød eller bov har intet med pizza at gøre og kommer jeg ind et sted hvor skinken er hakket vender jeg rundt på hælen. Jeg har været utallige gange i Italien, besøgt alle de store byer og ferieret rundt i landet i 40 år og jeg har aldrig nogensinde set hakket skinkekød i et Italiensk pizzeria.

Nå til dejen det er der vi starter. Gæren smuldres og røres op i vandet som skal være lunkent, olie, salt og sukker tilsættes samtidigt. Dernæst tilsættes melet og det æltes godt indtil vi har en god dej der ikke klæber til fingrene.

Til en pladefuld pizza bruges ca.:

20 gr. gær
2 dl. vand
1 sp.ske olivenolie
½ teske salt
1 teske sukker
ca. 300 gr. mel

Melen kan være både hvede, durum og grahamsmel jeg bruger oftest en blanding og tager lidt løst på forholdet.

Lad dejen hvile/hæve i 45 min.-1 time og rul den derefter ud.

Faktisk laver jeg altid 2 plader altså dobbelt mængde til vores familie, og deler dejen i 2 med ca. 400 gr. og 200 gr. da nogle foretrækker et kraftig bund og jeg selv foretrækker en meget tynd og sprød bund.

Dejen pyntes med hvad i har lyst til, jeg starter altid med en god Tomat pure, enten en færdig eller også blender jeg selv nogle tomater hvis jeg har nogle. ovenpå kommes et lag ost og til sidst nogle skiver tyndt skåret skinke (alm. kogt) eller måske en gang Parma skinke (parma lægges ført på lige inden pizzaen er færdig for ikke at tørre helt ud).
Ofte bruger jeg flere slags ost på noget af pizzaen, når man laver til sig selv kan man jo godt får flere slags pizza.

Pizzaerne bages i en forvarmet ovn på 225° i ca. 14 min. vi bytter om på dem efter 7 min. så varmen i ovnen bliver fordelt ligeligt.

Når vi laver pizza bruges resterne af pizza dejen til at lave grissini, intet spild, samme dej tilsættes blot oliven stykker, evt. lidt tørret tomater og salt, smides i ovnen når pizzaen tages ud. ca. 10 min.