Foccacia brød (start ca. 3 timer før brug)

25 gram gær blandes op i 7 dl. koldt vand, der tilsættes ½ spsk. salt og dernæst ca. 720 gr. (12 dl.) hvedemel lidt af gangen under omrøring.

Dejen er en løs noget flydende dej når den er færdig, lad den stå mindst 2 timer og gerne natten over i køleskab.

1 dl. olivenolie hældes i en bradepande med bagepapir og smøres ud over det hele også siderne.

Dejen hældes i og fordeles med de oliemættede fingre rundt i kanten, lav små huller i dejen med fingrene og hæld ½ dl. olie ud over, strø gourmetsalt ud over brødet og fordel frisk rosmarin og oliven på toppen af dejen.

Lad den hvile 10 min. og bag den ca. 30 min. ved 200°

foccacia dej

Brødet er godt både frisk men kan sagtens spises i flere dage efter bagning, og kan evt. også sagtens varmes op igen hvis man foretrækker det lunt.

Ingredienser:
25 gr. gær
7 dl. koldt vand
720 gr. hvedemel
½ spsk. salt
1½ dl. olivenolie
frisk rosmarin
sorte oliven (grønne kan bruges)

foccacia brød